Blodrød storkenæb

Testimonials

Vores gamle og halvdøde lyng, som var over 100 år gammel, fik vi i 2013 slået af Brian Jensen.

Allerede efter to år stod lyngen smukkere end nogensinde, og i dag har vi den mest fantastiske, smukke lynggrund.

Brian kommer jævnligt forbi for at tilse sit mesterværk, og er altid parat med gode råd og vejledning.

Vi giver gerne Brian vor allerbedste anbefaling.

Aase og Claus
Tengslemark Lyng

Fra gammel, træt og udgået lyng til den smukkeste blomstrende lynggrund.

I 2010 overtog vi mine forældres sommerhus på en stor lynggrund. Lyngen var vokset meterhøj og var helt gået ud en del steder. Vi ville meget gerne bevare lyngen og kom i kontakt med Brian.

Med stor bekymring og en anelse skepsis aftalte vi i 2014, at Brian skulle genoprette lyngen. Da Brian var færdig, lå grunden hen som en bar sand mark, hvor de bugtninger, der naturligt var på grunden, var bevaret.

Allerede samme sommer begyndte lyngen at titte frem og efter et par år havde vi den smukkeste lyngklædte grund. 

Sidste år studsede Brian lyngen. Igen i år var det helt fantastisk at se det lilla tæppe af blomstrende lyng i starten af august måned. 

Vi er taknemlige for den hjælp vi fik og er utrolig glade for resultatet.

Birte Damsgaard

Da vi valgte at rive vores lille sommerhus ned for at bygge nyt var det vigtigste for os, hvordan vi kunne bevare vores dejlige lyng og naturgrund.

Et opkald til Brian, inden nedrivning, som kom ud og inspicerede vores grund og lyttede til vores ønsker og kom med ideer til, hvordan vi kunne beskytte naturgrunden mest muligt. Fra start fik vi stor tillid til Brian, så vi overlod trygt det fulde ansvar til ham, til at foretage beskyttende tiltag under nedrivning og byggeri i direkte samarbejde med byggefirmaet. Det fungerede helt perfekt. Bl.a blev vores store lyngareal slået ned og dækket med køreplader. Lyngaffaldet blev gemt til udvidelse af eksisterende lyngareal. Her lidt mere end et år efter er den gamle lyng et grønt tæppe og lyngfrøene fra afklippede, som blev spredt ud, er så småt begyndt at etablere sig som Brian havde lovet.

Ud over genopretning og etablering af lyng, er Brian kommet med mange kreative ideer til nyplantning af træer og buske, alternativ opsætning af pileflethegn som midlertig erstatning for gamle halvdøde graner som måtte lade livet. Alt er foregået efter vores ønsker om at bevare vores naturgrund med fuld fokus på biodiversitet og hyggekroge.

Vi vil løbende have brug hjælp til sanering af gamle træer og nyplantning af nyt, og det bliver Brian også en del af – det gør det enkelt for vi tænker ens på, hvordan en naturgrund skal se ud. Derfor giver vi Brian vores varmeste anbefaling.

Lisbeth og Christian
Gudmindrup Lyng

Brian er enestående. Vi fik kontakt til Brian for over 10 år siden, da vi ønskede at genoprette naturen på vores fællesarealer på strandengene. Vores strandeng var ved at blive helt dækket til af slåen og højt græs, og den blomstereng, som nogen af os (jeg) huskede fra vores barndom, var næsten helt væk. Vi fik fældet slåen og klippet græs, og fik bortskaffet det afklippede materiale, og vi har nu igen en helt unik blomstereng. Den måde Brian ser på vores område er unik. Han klipper græs, slåen, hybenroser mv. og lader de træer og buske stå, som naturligt passer ind i området. Han har et helt særligt blik for naturen, og vi er meget taknemlige for, at vi har Brian på vores hold her i grundejerforeningen.

Mange hilsner fra en stor fan 

Helle Ammitzbøll Nielsen
Nakkehage Grundejerforening - (Formand)
Made by Hjemmesider.DK